Her finder du et skønsomt udvalg af de spørgsmål, man har stillet til os, og som vi har besvaret. Alt gengives i anonymiseret form, så spørg os trygt!
Nye spørgsmål kan sendes til: faq@maarsletsnaps.dk

Vi har ordnet spørgsmålene alfabetisk, så brug bogstaverne ovenfor. Du kan også  bruge din browsers søgefunktion, det er mere effektivt.

___________________________________________________________________ 
 

K
 

SPM: Hej, jeg er helt nybegynder! Drikker normalt ikke snaps, men har efterhånden en alder, hvor det måske kunne være lidt hyggeligt, hvis gemalen og jeg fik en lille snaps til søndagsfrokosten.
Jeg kan ikke lide Rød Ålborg og hvad de ”normale” snaps hedder. Så jeg har længe gået med tanke for selv at prøve.
Hørte så i radioen i søndags, at I har en hjemme side og hvad der er af muligheder. bl.a. hørte jeg at man kunne lave snaps at hyldeblomst og at den ville være lidt sød! Men jeg kan ikke finde opskriften på jeres side.
Jeg ville måske også købe en krydderpose, men kan ikke beslutte mig! Hvad kan I anbefale? Skal helts være lidt mild i det? (jeg er jo nybegynder!)

Håber at høre fra Jer

Med venlig hilsen LN

---------------

Kære LN, tak for din mail.
Det er da dejligt at læse, at du er ved at besinde dig, her hvor du nærmer dig skelsår og alder!
Nå! Men når man ikke må tale om en dames alder, må man ty til kryddersnapsen.
Jovist kan du lave snaps af hyldeblomst; men når du nu er nybegynder, er det nok ikke lige den snaps, jeg vil anbefale dig at gå i krig med allerførst.
Brændevinsamatører har nogle evige klassikere, som man aldrig bliver træt af. Her tænker jeg på pors og på perikon.
Pors finder du ved Jyllands vestkyst, ikke mindst i den nordvestlige del, på fugtige steder i Jylland især, Gjern bakker, Hjerl Hede og mange andre steder. Bladene kendes på ligheden med pileblade og så på duften, der kan være helt bedøvende en varm og stille sommerdag. Mårslet Brændevinslaug sælger også en porsesnaps, der lige er klar til at lave.
Perikon er nemmere at finde. Den er en hyppig gæst på tørre bakker, græsenge og masser af andre steder. Det er bedst, hvis det er prikbladet perikon.
Du finder nemt flere oplysninger, en masse gode billeder af planterne samt tilhørende opskrifter, ved hjælp af Google.
Men det nemmeste er naturligvis at købe en eller flere af vores krydderposer, så er du hurtigt i gang – på bagsiden at krydderposen står der, hvordan du skal gøre.
Her vil jeg klart anbefale Hedepigens Kys, den er mild og blid og med lidt sødme. Nogle kalder den ’en rigtig damesnaps’; men det synes jeg nu ikke er særligt dækkende. Den falder i manges smag, uanset køn.
Der er også Skumringssnapsen, der med sin fine smag af anis også giver en god sødme. Det er gode begyndersnapse, som falder i de flestes smag.
Må det smage af krydderier (lidt i retning af brune kager), så prøv en Hollandsk Kreuter.
Du finder flere råd og vejledning i fremstilling af din kryddersnaps på vores hjemmeside: http://maarsletsnaps.dk/07_krydderposer.htm
Men naturligvis kan du lave snaps af hyldeblomster – og måske falder det lige netop i din smag!
Prøv at se under links hos os - se "privat side med over 130 forskellige opskrifter" og se under HYLD.
Brug en teskefuld i din teblanding, som tilsætning til en dejlig kage, lav et afkog og brug det i glasuren eller hæld den i en hvidvin med masser af isterninger på en varm sommeraften.
Der er muligheder nok.
Hyldeblomsten er sveddrivende og hjælper godt ved forkølelser.
Laver du saft af modne hyldebær, så tilsæt lidt blomster, det smager himmelsk.
Til slut vil jeg ønske dig god fornøjelse med din lykkelige beslutning – og har du flere spørgsmål, må du endelig vende tilbage!

Mange hilsner

(Tilbage til toppen af siden)

L

SPM: Kan man lave kryddersnaps af lyng?

---------------

___________________________________________________________________ 

M

(Tilbage til toppen af siden)

N

(Tilbage til toppen af siden)

O

(Tilbage til toppen af siden)

SPM: Om opbevaring af kryddersnaps?

Hej, jeg er nybegynder m.h.t. bjesk. Jeg har lavet 6-8 forskellige og hældt dem på små klare flasker. Jeg nyder synet af dem i mit vindue hver dag. Vinduet vender mod nord og der kommer næsten ikke sol ind af vinduet.

Jeg er blevet usikker på, om det er en god idé, at have dem stående i vinduet, - når vi tænker på smag og holdbarhed. (For m.h.t. synet af flaskerne med indhold, synes jeg de er meget dekorative...) Mvh. JF.

SV: Hej JF, tak for din mail.

Nydelse er jo mange ting; men når du tænker på smagen og holdbarheden tror jeg desværre ikke, at en opbevaring i et vindue er særligt befordrende for gode kryddersnapse. Her vil man sige, at 'mørkt og køligt' nærmere er de optimale opbevaringsbetingelser.

Men - du skriver jo at du har hældt dem på små klare flasker og nu er 'småt' jo et vidt begreb; men du kunne jo overveje at tilfredsstille både syns- og smagssansen, ved at dele din produktion i 2 dele og så lade halvdelen stå fremme i lyset og sprede glæde alene ved synet - for en flot kryddersnaps, er jo bare et smukt syn også - og så tappe den anden halvdel på flasker, som du gemmer i skabet uden glaslåger. De kan så nydes og til sin tid glæde både duft- og smagssansen... Og så finder du jo også ud af, hvilken betydning placeringen har.

Varme og lys udvikler en kryddersnaps på en hurtig måde. Ikke at det - tror jeg - kan udnyttes til en kontrolleret modning af kryddersnapsen, fordi smagsstofferne udvikles forskelligt når de udsættes for lys og varme, så det kommer der normalt ikke noget ideelt ud af.

Et sted det lykkes - i nogen grad i hvert fald, er jo ved produktion af mørk rom i 'de varme lande'. Her siger man jo, at antallet af år, en god rom lagres, kan ganges med 7, for at modsvare det antal år, en god skotsk whisky skal lagres, for at give samme effekt. Dvs. at for en 1 års mørk rom fra fx. Caribien, har det ene års fadlagring i varmen betydet lige så meget, som 7 års lagring af en skotsk whisky på tønde i det mere kølige Skotland har; men det er jo en helt anden historie.

Lyset er nok det, der mest mest skader din kryddersnaps. De ultraviolette stråler sætter gang i nogle uønskede kemiske processer, og det sker med og uden solskin på. Hvis du i stedet stiller dem ind i stuen/køkkenet på et bord lidt væk fra vinduerne, er det jo en slags kompromisløsning. Så kan du både nyde synet og samtidig gøre det bedste for din kryddersnaps.

God fornøjelse!

___________________________________________________________________ 

P

SPM: Hej, Kan man plukke porse nu i naturen og bruge i snaps (sepember)? For mig ser det ud til, at det er om foråret, er det korrekt? Kan man købe porse til snaps hos jer? RN

---------------

SV: Kære RN, Tak for din henvendelse.
Jamen det kan du tro, at man kan! Det træffer sig tilfældigvis lige sådan, at Lauget i dag har været på plukketur og fået fyldt lagrene med pors, så timingen er perfekt.
Pors er jo mange ting. Der er blade, kviste og rakler, og raklerne opdeles i han- og hunrakler. Alle dele kan bruges til porsesnaps.
Det, der er aktuelt lige nu, er bladene. Hvis det er muligt, skal du gå efter førsteårsskuddene, dvs. porsekviste, der består af én gren, der stikker op af jorden. Bladene herfra giver det bedste resultat; men du kan sagtens bruge blade fra ældre buske også. Hvis du plukker et sted, hvor der ikke står ret meget pors, må du naturligvis gå forsigtigt til værks, så der bliver nogle etårs skud tilbage, til at føre slægten videre; men det giver jo næsten sig selv.
Raklerne er der ikke højsæson for lige nu, så den historie gemmer vi til en anden god gang.
Det bedste er at bruge de friske blade, hvor der anvendes en 100-200 stk. til en 1/1 flaske Svendborg Snaps/Brøndums Snaps Klar/vodka. Hvis du har store, flotte etårsblade, skal du ikke bruge 100 stk.
Hæld snapsen/vodkaen på og lad det trække en uge og smag så på det. Filtrer igennem kaffefilter, når du synes at smagen er god. Skulle du have kommet for mange blade på, skal du ikke fortvivle, så kan du bare fortynde med mere snaps/vodka.
Nyd farveskiftet fra det sartgrønne over det mere mørkegrønne til de brunlige nuancer.
De blade, du ikke bruger lige nu, kan du fx ordne og fryse – eller du kan tørre dem igennem og opbevare dem i en tæt emballage.

Vi sælger også færdige krydderposer med tørrede porseblade m.v., lige til at bruge. Du kan bestille poserne leveret hjem til dig via vores hjemmeside, www.maarsletsnaps.dk Klik på den grønne knap ’Krydderposer’.

God fornøjelse!

_________________________________________________________

SPM: Da jeg er meget tilfreds med jeres varer vil jeg spørge, om I har Perikum eller kan skaffe den?

Med venlig hilsen WD

---------------

SV: Kære WD,

Tak for din mail. Perikum/Perikon har vi kun på lager i tørret tilstand, den indgår i nogle af vore blandinger. Vi har desværre ikke mere, end vi selv skal bruge.
Jeg antager, at du gerne vil lave dig en rigtig perikonsnaps, og til den
skal man bruge de friske blomsterknopper og blomster. Dem må du ud i naturen
og hente.
Perikon vokser mange steder i Danmark; men ofte på tørre bakker med ringe
jord. Hvor langt Perikon er kommet nu (august), tør jeg ikke svare på, med den
underlige sommer, vi har eller måske har haft. På en normal sommer vil
perikon være ved at være afblomstret nu; men muligvis kan du stadig finde
den rundt omkring.
Til en god perikonsnaps anvender du en kopfuld friske knopper og blomster -
fjern mest muligt af det grønne - det giver en kedelig, bitter smag; men jeg
tror på at du selv har en opskrift eller en idé om, hvordan du vil gøre,
ellers er du velkommen til at maile igen.
Er du en god snapseamatør, ribber du ikke planterne totalt for knopper og
blomster; men tager lidt fra den enkelte planter, du finder.

God jagt!

(Tilbage til toppen af siden)

Q

(Tilbage til toppen af siden)

R

SPM: Hej, jeg har en Ribes (blodribs) i min have jeg har tit tænkt på om bærrene kunne bruge i snaps eller om de er giftige? Hilsen PK.

SV: Hej PK, Ribes / Blodribs er (naturligvis) medlemmer af ribsfamilien (som også solbær og stikkelsbær tilhører) - og jeg kan ikke finde information om, at bærrene i den familie skulle være det mindste giftige. Svarere tværtimod, mange steder omtales Ribes mod diverse sygdomme og til behandling af besvær med menstruation, gigt - de kan være fertilitetsstyrkende, mavestyrkende, hjælpe mod indvoldsorm og nyrelidelser, ja listen er lang.

Bærret skulle være forholdsvist smagsløst, så hvor meget du opnår er nok tvivlsomt; men prøv det gerne af, og giv os også meget gerne en tilbagemelding, hvis du orker det.

God fornøjelse!

---------------

SPM: Hej, har I en opskrift, hvor man kan trække på de flotte røde bær fra rødtjørn? Mvh, KA.

SV: Kære KA, tak for din mail.

Jo da. Nu er det jo spørgsmålet om det ER en rødtjørn – der er en forædlet udgave af hvidtjørnen – eller det er de røde bær fra hvidtjørnen?

Jeg har ikke selv prøvet rødtjørn (blomsternes duft af kattep.. har hidtil holdt mig fra det); men de røde bær fra hvidtjørnen kan bruges på denne måde, så mon ikke rødtjørnen også kan? :

Du skal have et glas med låg, der rummer ca. 1 liter. Tilsæt 3 dl. skyllede bær og en flaske af din foretrukne alkohol (Vodka, Svendborgs de klare, Klar Brøndums o.l.).

Lad det trække en måneds tid. Tag en smagsprøve og husk, at du altid kan fortynde din tjørnesnaps; men ikke gøre den kraftigere. Mere end to måneder skal den ikke trække.

Når trækketiden er slut, kører du det hele igennem et kaffefilter, og kryddersnapsen er færdig. Som med alle hjemmelavede kryddersnapse har en efterfølgende lagring på 1 – 4 uger en særdeles gunstig indvirkning på smagen.

Jeg vil tro, at der kan komme noget bundfald eller ’svæv’ i flasken efter nogen tid. Det har ingen betydning for smagen, bare tag en tur mere med kaffefilteret.

Hvis du på nogen måde kan finde en gultjørn også kaldet Kansastjørn, vil du sikkert erfare, at det er den allerbedste tjørn til tjørnesnapsen. Den er sjælden i DK; men giver en langt finere smag end hvidtjørnen.

God fornøjelse – du er meget velkommen til at dele dine tjørneerfaringer med os, hvis du vil!

Mange hilsner
_________________________________________________________

SPM: Hej, jeg hedder LK og er lige begyndt med at lave kryddersnapse.
Min spørgsmål, hvordan laver man rypekråse-snaps.
mvh: LK
 

---------------

SV: Hej LK, Tak for dit spørgsmål - og velkommen til en utrolig spændende hobby!
Nu kan jeg ikke af din mail se, hvor meget du ved i forvejen og om du allerede er i besiddelse af rypekro.
Rypen skal helst være grønlandsk - eller have gået et sted helt uden menneskelig indflydelse.
Ideen er jo, at en rype går rundt og guffer lidt hist og her, tager lidt sortebær hist og lidt blåbærris her, måske lidt Grønlandsk Post (i familie med vores pors) - og på den måde er indholdet af kroen jo altid forskelligt og derfor bliver snapsen dejlig uforudsigelig.
Når rypen plukkes eller flås, tages kroen forsigtig ud. Der skal passes på, at den ikke brister, så der kommer blod m.v. ned i den.
Når den er fri af rypen, åbnes kroen og indholdet kan enten bruges straks eller tørres. De fleste vælger at tørre indholdet.
Har du adgang til mange rypekroer, kan du ordne dem efterhånden som du får fat i dem - og når de er tørret, kan du blande det hele og får derved en ensartet kryddersnaps fra gang til gang.
Der går et sted mellem 6 og 10 gram til en hel flaske snaps.
Trækketiden ligger på ca. en uges tid; men smag dig frem. De urter som du filtrerer fra, mener nogle kan trække på en ny portion snaps op til flere gange, det synes jeg nu ikke selv om.
Snapsen køres gennem et kaffefilter i en ren tragt, og lad den så lagre en måned eller mere.

God fornøjelse!

P.s. Grønlandsk rypekro er vel den mest eftertragtede krydderblanding blandt snapseamatører. Selvfølgelig fordi den er så svær at få fat på. Jeg har selv boet i Grønland i over 7 år og også været på rypejagt flere gange; men kroen er ikke nem at skaffe hernede i den sydlige del af riget!

Er noget uklart, mailer du bare igen!

Mange hilsner

(Tilbage til toppen af siden)

___________________________________________________________________ 

S

Hej, jeg vil gerne spørge, om syrénblomster er ok at lave kryddersnaps på?

Som barn plukkede jeg jo de enkelte blomster for at suge nektar ud. så jeg er mindst 51% sikker, men nu spørger jeg for at være 100%.

---------------

SV: Hej, jeg har – blankt indrømmet – ingen erfaring med lige netop syrén. Jeg har søgt og spurgt; men jeg har ikke fundet opskrifter på syrénsnaps.

Men jeg har til gengæld heller ikke fundet et eneste sted, hvor det anføres, at syrén (den almindelige syrén, Syringa vulgaris) skulle være giftig.

Jeg vil ikke hænges op på det eller tage ansvar; men noget tyder på, at det skulle være muligt at lave en snaps på blomsterne…

Grunden til, at det måske ikke er så udbredt, er vel, at mange forbinder syrénens fine duft med parfume, og så rykker det måske ikke så vildt med at lave snaps på den?

Mange hilsner

_________________________________________________________

SPM: Jeg har med stor interesse læst jeres hjemmeside, og håber at I kan hjælpe mig.

Jeg har længe ledt efter en urt der hedder sødskærm og som skal plukkes i juni;
men det er helt umuligt at finde den og ingen ved, hvor jeg kan få fat i den.

Så jeg håber at I har den eller ved, hvor jeg kan købe den.

På forhånd tak for hjælpen

M.V.H. SE

---------------

Hej SE, tak for din mail.

Sødskærm – eller Spansk Kørvel, Aniskål, lat. Myrrhis Odorata er ret almindelig i Danmark, hvor den trives i fugtig jord og let skygge, ofte ses den i skovkanten; men den findes også andre steder, endda på åben mark i fuld sol. Vi henter den tæt på Mårslet her; men nu kan jeg jo ikke se, hvor i verden du bor.

Vi bruger frøstandene i nogle af vore blandinger og vi plukker dem, som du skriver, i juni måned og tørrer dem. Jeg tror ikke, du får meget ud af planten nu, og i det hele taget giver den en snaps, der skal drikkes frisk, ellers taber den nemt smagen.

Jeg har lige checket kataloget hos vores grossist; men de fører den slet ikke – ellers kunne jeg have hjulpet dig ad den vej. Vi har ikke selv mere på lager, end der er indsamlet til sæsonens brug, desværre.

Men, når du skal ud og finde den til næste sommer, så find nogle gode fotos på nettet, så du kan kende den, fx disse her:
http://tinyurl.com/5phzbz
http://tinyurl.com/674me9
http://tinyurl.com/6jvp67

- og der er masser tilsvarende.

Hvis du er ude en stille solskinsdag i juni, vil du aldrig være i tvivl, når du møder planten samlet i en større gruppe, luften kan være helt bedøvende tung af anisduften, ”Kongen af Danmark bolcher”. Det er bare at tage noget af planten i hånden og gnide lidt på den, så møder du den stærke anisduft.

Hvis du vil, kan jeg hjælpe dig med kontaktdata til en lokalforening i din nærhed, de kan muligvis hjælpe dig med voksesteder på din egn.

Mange hilsner
 
_________________________________________________________

SPM: Hej, jeg ville bare lige høre om det var muligt at bruge Ålborg Høker gylden i stedet for Svendborg gylden? Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men vil det komme til at give næsten samme smag tror du?

MVH TN
 

---------------

Hej TM, tak for din mail.

Nu er smag jo en svær ting at diskutere; men for det første vil jeg sige, at en snaps på 32% er i underkanten af det ideelle, når der skal trækkes smagsstoffer ud. Vi har engang lavet nogle forsøg i Lauget – og der fundet, at den bedste alkoholprocent ligger mellem 37 og 40%. Det stemmer også med, hvad andre har konstateret – og er en af grundene til at Svendborg snapsene, med deres 38% alkoholstyrke, er så fortrinlige til at lave kryddersnaps på. Ligger alkoholen under de 37% trækkes ikke alle smagsstoffer ordentligt ud – og er den over 40% trækkes der nogle gange andre stoffer ud, der ikke tilfører kryddersnapsen velsmag.

Den Gyldne Svendborg giver din kryddersnaps mere smag og ’varme’ end den Klare; men det er der lige netop nogle, der foretrækker – mens andre ikke bryder sig om det! Personligt synes jeg vældig godt om den Gyldne – og jeg har ingen skrupler med at bruge de til mine egne kryddersnapse, når blot vi taler om krydderposer og ikke enkelte urter. Skovmærker, fx. vil det være synd at tilføre smagen af madeirafade – her skal den fine smag kun komme fra selve urten.
Var jeg i dine bukser, ville jeg derfor drikke Høkersnapsen som den var – og købe noget andet til krydderposerne, der er masse af gode tilbud i denne tid. En af mine favoritter er den russiske Stolichnaya vodka, der bl.a fås i Fakta til 98,- Den er virkelig god til formålet; men helt klart ikke en af de billigste muligheder.
Håber du kan lade dig inspirere lidt af ovenstående – og du ønskes et godt bryg!

Mange hilsner


(Tilbage til toppen af siden)

T

(Tilbage til toppen af siden)

U

(Tilbage til toppen af siden)

___________________________________________________________________ 

V

 

Hej! Vi har i år været uheldige med vores valnøddesnaps.

Er også nu klar over at vi har plukket og anvendt valnødderne for grønne.

Vi startede processen midt i juni og har nu for en måned siden filtreret den - men den er bare hel brun/sort og meget grumset. Nu har vi så ladet den stå igen en god måned og filtreret den igen, men stadig grumset og en kedelig farve - hvad gør vi - er den til at smide ud eller hvad.

Håber I har et godt råd - på forhånd tak. AR.

---------------

Kære AR, Tak for Jeres mail; men rolig nu, det ser slet ikke så slemt ud!

Måske har I startet lidt vel tidligt – vi plejer ikke røre valnødderne, før der står juli på kalenderen; men medio juni kan vel også nok gå an.

Og en valnøddesnaps skal sandelig være brun/sort! Det er luftens ilt, der reagerer med stofferne i valnødderne, så der sker en oxideringsprocess, der giver den mørke farve og frem for alt: Den fine smag!

Så er der grumsetheden, det er et problem. Hvis den er filtreret gennem et kaffefilter, hjælper det ikke meget at gentage processen. Hullerne i selve kaffefilteret har den samme størrelse og ’grumspartiklerne’ har også stadig den samme størrelse, så kunne de passere igennem første gang, kan de også gøre det 2. gang.

Herfra kan I så gå 2 veje:

Den ene vej fører til en sikker, klar brunsort valnøddesnaps. Så I skal på jagt efter et tættere filter. Måske kan I prøve et andet mærke i kaffefiltre, der kan være lidt forskel. Ellers bliver det lidt mere besværligt, så skal I nemlig ud og købe noget passende filtrerpapir; men det kan være svært at finde til privat brug. Prøv materialisten.

Nogle går til tandlægen og får et par at de velkendte vattamponer med hjem, dem kan man trykke fast i bunden af en tragt, det er effektivt; men langsomt. Derefter skal snapsen fortyndes, som beskrevet nedenfor.

Den anden vej går ud på at fortynde snapsen nu. Det er de færreste, der laver en valnøddesnaps, der er lige til at drikke. Hvis I allerede har prøvet, var det sikkert ret skuffende. De fleste valnøddesnapse skal fortyndes – ofte 1 del valnøddesnaps til 4 dele brændevin, eller hvad I nu bruger – men det er meget forskelligt, op til 1:10 har jeg hørt om. Prøv Jer frem – og I vil sikkert opdage, at valnøddesnapsen får en meget finere og blidere smag, når den bliver fortyndet.

Er der stadig bundfald eller ’svæv’? Beslut Jer for, at den skal bruges til osten til julefrokosten, hæld den fortyndede snaps på en flaske eller et syltetøjsglas – stil den et helt roligt, gerne mørkt og køligt sted nogle måneder, så vil svævet have sat sig på beholderens sider og bund. Nu kan I omhælde eller dekantere valnøddesnapsen, og gør I det forsigtigt og uden at tage ’bærmen’ med, plejer den dekanterede snaps at være rimeligt klar. Syltetøjsglasset bliver næppe pænt igen…

Valnøddesnaps kan være en af de fineste snapse i samlingen – jeg laver den selv hvert eneste år og gemmer noget fra hver årgang, de bliver som regel bare bedre og bedre.

Mange hilsner

_________________________________________________________

SPM: Jeg ved ikke om man også kan få et godt råd, jeg har en flaske i kælderen, hvorpå der står 3 valnødder, 21/2 dcl. 96% vinsprit og 21/2 dcl. dest. vand, den er sat op i 1995, jeg syntes den mangler noget.
v.h. og godt nytår. BK.

---------------

Kære BK, en valnøddesnaps er sædvanligvis meget holdbar. 10-12 år skulle ikke kunne slå den ud; med mindre flasken har været utæt.
For den første: Er væsken klar, mørk eller sort? Valnøddesnaps behøver lidt luft (ilt) for at udvikle sig, og når den får luft, farves snapsen sort, og det er den rigtige farve til den snaps. Med årene taber den lidt af den sorte, intense farve.
Har den stået i en helt fyldt og tæt beholder, vil der ikke være ilt nok mellem væske og prop til at lade den udvikle sig. Løsningen er her at åbne flasken en gang eller to om året, og evt. ryste den lidt, når proppen er på igen.
Men er den sort eller mørk, er det nok ikke problemet.
For det andet: Er valnødderne stadig i flasken? Hvis ikke de er, kan problemet være, at trækketiden har været for kort. Et år er ikke for meget, mere kan også sagtens gå; men mindre end et halvt år anser jeg for at være for lidt.
Din mand har doceret 2.5 dl sprit og 2.5 dl. vand til 3 valnødder. Det er ikke helt skævt, det burde kunne give et godt resultat. Nødderne skulle helst være delt i kvarte - og man kan mene, at alkoholen bliver lige lovlig stærk at trække ud på, den bliver jo ca. 48%, hvor 38% sædvanligvis regnes for mere passende.
Summa summarum: Hvis væsken er klar og der stadig er nødder i, så prøv at lufte den og se, om den bliver mørk.
Er nødderne ikke i længere, vil jeg foreslå dig at tilsætte nogle friske grønne valnødder, skåret i kvarte, i juli måned, når nødderne er grønne og fine, og inden de bliver for hårde inden i.
Følg så rådene ovenfor - og du kan få lavet dig en ny valnøddesnaps, der stadig indeholder noget af det oprindelige 'værk'.

God fornøjelse!

Mange hilsner

_________________________________________________________

(Tilbage til toppen af siden)

W

(Tilbage til toppen af siden)

X, Y, Z

(Tilbage til toppen af siden)

Æ

(Tilbage til toppen af siden)

Ø

(Tilbage til toppen af siden)

Å

(Tilbage til toppen af siden)

___________________________________________________________________