TÅRNBORG-DRAMMEN  Etiketdesign: Kunstmaler Kaj Christensen, Mårslet.

I Den Gamle By, hvor lauget hvert år er at finde i november/december måned, findes dette statelige hjørnehus med tårn. Det er en rekonstruktion af et eksisterende hus i Helsingør fra 1898, hvor det stod på hjørnet af Skt. Anna Gade og Kongensgade. Bygningen har i Den Gamle By et samlet areal på 993 m2. Bygningen har huset mange forskellige erhverv gennem årene, bl.a. fotograf, kolonial, barber, slagter og bager.
Hjørnehuset er opført som en del af Havnegade-projektet, der er finansieret af af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det stod færdigt 19. juni 2013.

Tårnborg-Drammen er en god og mild dram, med en diskret og let sødme.

Ingredienser: Lyngblomst, klitrosehyben, kandis, tormentilrod, porseblade.

Trækketid: 5 døgn

Bemærk: Den skæmmende Copyright-tekst findes naturligvis ikke på den medleverede etiket!

Type 1: Urtesnaps. Primært lavet på et mix af urter, høstet i Danmark, fx. pors og lyng.
Er ofte mild og rund i smagen.