Besøg hos Royal
Unibrew (Ceres) i Århus
Mandag den 20. november 2006 var Lauget på besøg hos bryggeriet Ceres.
Vores guide, Keld Møller, som vi kender godt i forvejen, gav en os
spændende tur rundt i den store virksomhed, lige fra stilheden i det
nye, store bryghus med mæskekedlerne til tapperiet, hvor flasker og
dåser i rasende fart suste rundt på transportbåndene.
Alle fotos: ©
Laugsvæbner Jesper Andersen

På TV-skærme kan medarbejderne orientere sig om, hvem
der er på besøg i dag

Keld fortæller - utroligt hvad han husker af tal og
andre facts...

Niels-Jørn møder en gammel bekendt, Jan Friis. De sås
sidst for 35 år siden.

Der smages på de gode produkter under de gamle
hvælvinger

Lækkert, frisksmurt smørrebrød klæder det gode øl

Han bliver aldrig træt af at delagtiggøre os i sin
viden om Ceres...

Jørgen Kraglund, vores dygtige tegner, ses i midten

Alle produkterne flot 'lined up' på den blå dug

Der er smukt under de gamle hvælvinger i
besøgskælderen

Bent Villumsen vil også gerne fortælle
_______________________________________
Lauget i medierne
Torsdag den 19. oktober 2006 var Kryddermester Hans-Ole Kaae på TV2/Østjylland i en udsendelse om
indsamling af slåen og produktion af slåensnaps, i programmet Guide.
_______________________________________
Etiketkonkurrence!
_______________________________________
Sangerdyst
i Egå
Mårslet
Brændevinslaug fik den meget ærefulde andenplads, Egå Brændevinslaug
blev nummer næstsidst.
Sangerdysten
fredag den 13. oktober var for første gang en jævnbyrdig affære, og
det blev en meget hyggelig aften, hvor det kammeratlige var i
højsædet.

Egå synger til, det bedste de har
lært
Der var gode
sange, flere af dem velskrevne til lejligheden, og syngelysten var
stor.
Vi sad meget
blandet ved bordene, og det gjorde, at alle var med fra starten.

Visepræsident John
gav Egå's toastmaster Bjarne kamp til stregen...
Vi havde vores
smukke køn stærkt repræsenteret, og det var en virkelig fornyelse og
fornøjelse, og det hævede det kunstneriske niveau med flere længder.

Egå havde også et par sketches med.
Hr. Overdommeren ses i forgrunden
Aftenens sanger
fra Mårslet var dog Leif, som var en blændende forsanger, der kunne
holde os på rette spor. Johna var overraskende tavs, - det viste
sig, at hun slet ikke var med, men jeg skal love for, at hun
alligevel var der, for uden hendes smukke og kække tørklæder var der
ikke kommet det sømands-look ud af det, som tilfældet blev.

En sang med indbygget skål
Der var mange
smukke solo-præstationer, og ind imellem også lidt, som ikke var
verdensklasse, og vi kaster nu blikket på vores visechef, som
erobrede midten af ringen fra Egås toastmaster... John var her, der
og alle vegne og kæmpede Mårslets sag.

Og de sang og de
sang...
Hans barnlige
sind, smittende humor og evigt vandrende hænder gjorde ham til
aftenens populæreste figur, ikke mindst hos pigerne fra Egå,
specielt gruppen de kalder 80+.

Birgit fra Mårslet får sig en snak
med en kombattant
Når kvaliteten af
vore sange ikke slog til, fandt John spontant på andre melodier, og
det gjorde indtryk på dommerne... De var i øvrigt særdeles vittige
og argumenterede med vid og finurligheder, så vi næsten glemte, at
vi blev dømt til at være nummer 2.

Jamen er vi da ikke flotte!! Det
burde nu også give points
Der blev dikteret
spisning mellem dysterne, så det næsten var på samlebånd, så sild,
så sang, så pølse, så sang, så ost.

Oldermand Gunnar og Viseformand
John drøfter anatomi.
Lidt småligt, måske...?
Vi sluttede
aftenen af med kaffe og kage, som var pragtfuld og lavet af en
dejlig pige, som også lavede en herlig bitter.
Det var herligt
at gense de gæve mennesker fra Egå, og hvor skal de få bank næste
gang.
Hjermind,
Præsident
Tekst og fotos © Niels-Jørn Hjermind
_______________________________________
Kåring
af julesnapsen 2006
Mårslet
Brændevinslaug havde i går aftes en intern konkurrence om, hvem der
havde lavet årets bedste julesnaps for 2006.
Snapsen er
Mårslets Brændevinslaugs officielle julesnaps, som afsløres i
SuperBrugsen, Mårslet, torsdag den 30. november, hvor salget gives
fri.
Der var
indleveret 9 kryddersnapse til vurdering, og standarden var meget
høj. Ingen af snapsene var uden chancer, men der var klar enighed om
vinderen.

Den stolte vinder præsiderer foran
de øvrige deltagere
Tidligere smagte
julesnapsene i Danmark af brunkagekrydderier. Mårslet
Brændevinslaugs julesnaps 2006 er en kraftfuld, velsmagende snaps
med en god og kraftig eftersmag. Den vil være egnet til kolde
vinterdage, også efter jul.

Den stolte vinder præsiderer foran
de øvrige deltagere

Vinder af
konkurrencen blev laugets Præsident, Niels-Jørn Hjermind
Efter smagningen og kåringen, var der almindelig hygge i
Fælleshuset...

Hugo, Leif, Johna, Ruth og Tage

Finn, Erik, John og Karen
_______________________________________